Two Rings…

Er nu den lykkelige indehaver af en kraftig guldring med overstående citat i.

Tiden flyver afsted

Flere gange har jeg lovet mig selv at jeg ville få skrevet noget mere her, kan se at sidste post var fra April.
Enten må jeg have et meget travlt og spændende liv, eller også så glemmer jeg det bare..hmm.

Tiden er bare fløjet afsted, det meste af sommerferien gik med at passe og nusse om kæresten der havde brækket sit lårben. Han var sengeliggende i længere tid, men er dog på benene igen. Han fik endda gjort renoveringen af sit hus færdig. Flot er det blevet. Nyt fra yders til inderst.
Det sidste af sommerferien havde vi besøg af min bror og hans dejlige unger. Igen må vi ærgre os over at de bor i Switzerland, for vi ses ikke så tit. Jeg håber vi snart kan besøge dem. Switzerland er så smukt!
Vores plan om en tur til Rom blev udsat, jævnfør lårbenet der brækkede, i stedet tog vi nogle dage på Skagen, hvor vi var rundt og se kunst og masser af flot og rå natur.

Nu står der så Hverdag på skemaet igen. Der bliver læst lektier, afleveret opgaver og drømt om den dag hvor jeg er færdig med HF og kan komme igang med det jeg drømmer om.
Isabella begyndte sin uddannelse efter sommerferien, og er meget optaget af det hele. Alexander er ret skoletræt og drømmer mest om den dag hvor han er stor nok til at emigrere til USA eller Canada. PT. er han ved at spare sammen til en tur til Canada hvor vi også har familie. Han har som mange andre i familien udlængsel i blodet.

Tid til et lille eventyr

Der var engang en kvinde, ja lad os bare sige hun var i sin bedste alder, hvilket i det her tilfælde må være i 30erne..
Nå men hun var dybest set godt tilfreds med livet. Hun boede godt,var lige flyttet til en lækker lejlighed, børnene trives og hun havde nogle søde venner. Kort og godt var hun på et stadie hvor hun hvilede i sig selv og nød livet.
Folk omkring var dog begyndt at komme med små bemærkninger om hvorfor hun ikke havde kærligheden i sit liv. Ikke den kærlighed som børnene eller familien kan give, men den kærlighed som en mand kunne give hende. Svaret var altid at det var for besværligt, og når nu hun ikke havde haft det store held med de andre, ja hvorfor så ikke bare nyde livet og være tilfreds. For det var hun. Mente hun ihvertfald.

I samme by boede en mand. På samme måde gik han også rundt og var dybest set tilfreds med det hele.
Hans børn havde det godt og han havde nogle gode venner og en rar familie.
En dag var han sammen med sin ven over ved det hus , som vennen ejede. Sjovt nok var det samme hus som føromtalte kvinde havde lejet en lejlighed i. De møder hende nede i gården, hvor hun snakker med vennen om et badeværelses gulv der skal laves.
Bagefter siger han til vennen at han synes hun så sød ud og at han godt kunne tænkte sig at lære hende nærmere at kende. Vennen siger til ham at så må han gøre noget ved det.

Kvinden går og venter på at udlejeren skal komme og lave hendes badeværelses gulv.

 En dag ringer vennen og siger til ham at han skal over og lave gulvet og spørger om han vil med, klart han vil!

Udlejeren kommer og har en af sine venner med. Hun undrer sig en del, for hendes badeværelse er ikke ret stort. “Hvordan i al verden skal de dog kunne være to voksne mænd derude? ”
Nå, udlejeren laver gulvet og imens snakker hun med ham den anden. Han var i grunden en flot fyr, og lød til at være lige så sød som han så godt ud. Men ok, det er hendes udlejeres ven, så hun vil ikke have noget klinket der. De går igen efter gulvet er lavet og hun forsøger at slå fyren ud af hovedet.

Nu havde han så snakket mere med hende, og hun virkede faktisk lige så sød som han syntes ved første øjekast. Men hvordan griber man det lige an. Han havde spurgt sin ven om han vidste mere om hende, specielt om han vidste om hun havde en kæreste…

Nogle uger efter sad hun og læste i en bog. Det skal nok lige nævnes at det var en bog om magi,..
Hele lejligheden flød og hun havde bestemt ikke gjort det vilde ud af sig selv.
Og så ringede det på døren.
Udenfor stod udlejerens ven. Ham hun havde snakket med i køkkenet. Først troede hun at han var kommet for at lave noget i lejligheden. Hun fattede ikke en brik. Var der en besked hun var gået glip af, eller måske havde glemt?
Han spurgte lidt forsigtigt om han måtte komme indenfor. Joh..det måtte han vel, hvis der skulle laves noget ville det jo være dumt at sige nej.

Hans hjerte bankede vildt. Hun stod der og kiggede underligt på ham. Nå det måtte jo bære eller briste.

“Jeg kommer sådan set for at spørge dig om noget, men det er altså lidt svært at få sagt”
Han stod og trådte sig selv lidt over tæerne, og smilede.
“Jeg vil sådan set høre om du har en kæreste, og hvis du ikke har, om du så kunne tænkte dig at få en, eller om du til en start har lyst til at drikke en kop kaffe med mig og lære mig lidt at kende?”
Klart hun gerne ville drikke kaffe med ham, hun havde jo tænkt en del på ham, så hvorfor dog ikke?
Han virkede sød, og han så godt ud. Hun sagde pænt ja tak.

Og sådan gik det til at kvinden endte op med at sige ja til både kaffe og kæreste.

Se det var jo et rigtigt eventyr!
Og så siger de kloge ellers at man ikke bare skal sidde i sin stue og vente på at Helten banker på døren og scorer en, for dét vil ALRDIG ske!!

The Lord of the Rings in Concert

Det er jo ingen hemlighed at jeg er ret så vild med alt hvad der har med The Lord of the Rings at gøre.
Om det så er Tolkiens velskrevne bøger, filmene eller musikken derfra.
For lang tid siden fandt jeg ud af at man kunne komme til koncert her i landet hvor DR´s UnderholdningsOrkester ville spille musikken fra filmene, og samtidig havde de også lavet et bud på hvordan musikken til Hobitten kunne blive. Div. danske kunstnere ville optræde og alt i alt lød det bare rigtigt godt.
Min bror tilbød mig en billet dertil som julegave. Men inden jeg fik den, viste det sig at Barbara havde to billetter dertil som jeg kunne få.
Jeg valgte naturligvis at tage min bror med. Han er også en stor fan.

Vi mødtes så den weekend hvor koncerten skulle være, i København. Jeg var taget fra Randers og han fra Switzerland. Inden da havde min bror bestilt hotelværelse til os.  Vi dappede lidt rundt i hovedstaden og gloede butikker og fik noget at spise. Tilbage til hotellet og klæde om, og så ellers afsted til koncerthuset i DRbyen. Flot var det! Og helt nyt.
Vi fandt vores pladser og sad og læste i programmet inden musikken startede.
Der stod at Christopher Lee skulle læse op,..jaja tænkte vi og var enige om at de nok bare havde hans stemme på bånd. Christopher Lee spiller Saruman, den onde troldmand, i The lord of the rings triologien.
Vi blev MEGET overraskede da han trådte ind i salen, og læste højt af bøgerne imens musikken spillede.
Den mand har en meget speciel stemme. Uha!

Howard Shore har komponeret musikken til alle tre The Lord of the Rings film, og når man som hardcore fan, som jeg, har set filmene utallige gange og også hører musikken, så er det en ubeskrivelig opleves at høre musikken live. Der er så mange følelser i den. Og jeg kan sidde og vide præcist hvad der sker hvornår i filmene, alene ved at høre musikken.
Første halvdel var forslag til Hobitten, det var således noget musik vi ikke havde hørt før, men stadig var det godt. Anden halvdel var så musikkken vi kendte fra filmene. Man blev helt opslugt af det, jeg sad med gåsehud og tårer i øjnene det meste af tiden.
Det var intet mindre end genialt!
Og bagefter fik min bror taget et billede af mig og Aragorn..godt nok kun en papfigur men alligevel.

Efter koncerten tog vi på casino og tabte penge. Desvære, kunne nu ellers have været blæret hvis vi havde vundet en masse. Men det var sjovt.
Dagen efter gik vi igen rundt i kbh og kiggede og så drog vi ellers hver hjem.
Det var en super god weekend!

Forår i luften

Jeg må hermed erkende at foråret er kommet til det danske land, der er lyst om morgenen og det der kan spire spires så småt. Jo det er stadig koldt, så man skal ikke glemme sine handsker når man skal ud og cykle.

Her forleden morgen kunne jeg ikke finde mine handsker, ja man fatter det jo ikke med den orden jeg ellers har, men ihvertfald - væk var de. Jeg søgte overalt, eller det vil sige overalt søgte jeg jo ikke, for så havde jeg nok fundet dem. Fandt så mine gamle MC handsker frem, sjovt nok vidste jeg præcist hvor de var!
Oh, hvilken fryd igen at lade det bløde læder smyge sig om mine hænder. Bare ægerligt at jeg kun skulle ud og cykle på min gamle jernhest og ikke ud og brænde rå motorkraft af.
Det kribler ellers i hele kroppen nu, alle motorcyklerne blir så småt luftet igen. Bare det var mig!
Og så hjælper det altså ikke meget at man er nabo til en MC mekaniker. Ih!
Nå kommer tid kommer råd, siger de kloge.

Når nu vi er ved foråret, forår har jo klart nok også noget med blomster og jord at gøre.
Og det pipler op af jorden i min have med forårsløg. Er altid lidt spændende det første år at se hvad der gror.
De potteroser jeg plantede i haven har overlevet vinteren, så de skal nok blive flotte.
Det er også allerede planlagt at der skal nyt sand i sandkassen, vennernes småbørn skal nok kunne muntre sig lidt med det.

Ellers er her vist ikke det vilde at berette, skulle egenlig have været med til fest i aften, men det satte en gang mavebøvl en dum stopper for, så jeg har i stedet hygget med kattene og bare slappet af.
Det er nu rart nok med lidt slap af tid, synes tiden flyver afsted.

Hav det godt derude

Som tiden dog går

Ih altså, jeg må med rette indrømme at der var langt mere gang i den her på bloggen, før jeg lavede den om.
Skamfuldt er det.
Nå men der er ikk så meget at gøre ved det, andet end at konstatere at der må være andre ting der fylder mere. Nogle kunne måske finde på at være så flabede at de ville spørge om jeg mon ligefrem var gået hen og havde fået indhold i mit liv. “Jaja hun er nok også holdt helt op med at spille det der online game Lotro.”
Jeg må beklageligvis meddele at jeg skam stadig slår monstre ihjel og jager XP.

Andet indhold? Jo det kan man godt sige.
I januar startede jeg på mit studie. Hvis alt går som det skal, er jeg færdig om ca 7 år.
Efter div. ufaglærte jobs blev jeg enig med mig selv om at det ikk bare skulle være “alle de andre” der havde de fede og spændende jobs. Jeg ville også stå op om morgenen og have lyst til at arbejde.
Der har man så et valg. Enten så piver man videre…eller også så tager man beslutningen om at ansvaret alene er ens eget.
Beslutningen blev taget og så er det bare med at hænge i, for selvføgelig er der dage hvor timerne går ualmindeligt langsomt. Så hjælper det en del at man har nogle gode klasse kammerater.

Nå men det var lige lidt livstegn herfra. Alt går godt..det går faktisk rigtigt godt.
Hav det godt derude

Livet består af valg og fravalg

Nogle mennesker flytter hjemmefra, er fornuftige, får sig en uddannelse og senere et job.
De møder så en de måske gifter sig med, får villa, vovse og volvo.
Når alt så er godt etableret så får de børn og lever lykkeligt til deres dages ende.

Ikke at der behøver at være noget som helst galt med overstående.
Mit liv er bare en del anderledes. Ok, jeg har ejet bil og hus og hund.
Jeg har været gift. Udannelse har jeg været igang af flere omgange.
Men intet af overstående bragte tilfredshed og lykke.

Rent uddannelse og jobmæssigt har jeg i andres øjne flakket en del rundt.
“Hvorfor i al verden gør du ikk dine uddannelser færdige?”
Nogle har måske set det som dovenskab.
Jeg ser det udelukkende som valg der ikk var de rette.
Hvorfor fortsætte noget som føles forkert?

Det er lidt det samme som det der spørgsmål med hvorfor jeg stadig er single.
“Hvorfor er du stadig single..det er da trist”
Hvordan kan det være trist hvis jeg ikk er ulykkelig?
Handler det kun om at man bare skal være et par? For hver en pris?
Det i sig selv synes JEG faktisk er trist.

En klog kvinde sagde engang at 30erne var nogle af de bedste år at leve.
Jeg tror, uden helt at vide det, at det hænger sammen med at man deromkring begynder at tage nogle valg helt udfra hvad man selv har lyst til. Efter ens egne behov og lyster.
Jeg kan ikk svare på hvordan 40erne og fremefter bliver.
Spørg mig til den tid.
Men ligenu i det her stadie af livet er jeg godt tilfreds.

En sen nattetime,..

..Hvor jeg egenlig burde ligge og snorksove, ja så sidder jeg her
og skriver i stedet for.
Ok, det er godt nok også længe siden jeg har blogget, ikk fordi der ikk har været noget at skrive om men mere fordi tiden bare er gået derudaf.

Vi er kommet godt på plads i vores lejlighed.
Det er uden tvivl det bedste sted jeg har boet.
Eller, ihverfald er det det sted jeg har følt mig allermest tilpas.
Der er mere plads her, og et andet lys..ja det kan ikk forklares, føler mig bare rigtig meget hjemme her. Ungerne har det heldigvis på samme måde.

Nå men nu bør jeg virkelig suse i seng, specielt med tanke på at jeg snart skal møde ind på min vagt.
Godnat herfra

Husk nu at sige tak,..

Det med at sige tak er egenlig noget besynderligt noget. Det er et lille bitte ord, men med ret stor betydning.
Der kan takkes for alt muligt. “Tak for mad” “Tak for gaven” eller “Tak fordi du er til”

Men husker vi altid at sige tak?
Tak for de små ting, og tak for de ting som umildbart virker små men som med tiden kom til at få en større betydning end man måske lige troede. Nogle gange siger eller gør folk noget, som måske ikk virker af meget, men som havde stor værdi.
Husker vi at sige tak for det?

Man kan så undre sig over hvorfor jeg pludselig sidder her og filosofere over det.
Det er der en helt bestemt grund til.
Oplevelsen starter tilbage fra dengang jeg styrtede på motorcyklen.
Ja jeg indrømmer det blankt, siden har jeg faktisk ikke turde at sætte mig op på en igen.
Lysten har været der, ja..og jeg har konstateret når vejret har været til at køre.
Men ude og køre har jeg altså ikk været.

Min bror fortæller dét til en af sine venner.
Som siger at jeg “bare skal op på hesten igen” så skulle det nok gå.
Min bror siger til mig hvad hans ven har sagt. Og det gør mere indtryk end hvad vennen lige havde regnet med.
Ihvertfald går der ikk længe før jeg en dejlig efterårs dag igen er ude og køre.
Uden frygt. Tværdimod nød jeg vinden mod min krop. Følelsen af ubetinget frihed.
Det var helt som vennen havde sagt.

Efterfølgene tænker jeg at skrive en besked til min brors ven.
Ville sige ham tak. Synes han skulle vide det.
Men får ikk taget mig sammen til bare at skrive “tak”
Og nu er det for sent.
Min brors ven er død.
Samme alder som min bror..og så sover manden stille ind.
Ufatteligt.
Hvor er livet dog i grunden skrøbeligt.

Så her en opfordring til mig selv og andre:
Husk nu at sige tak!

Det der med at flytte

Dem der kender mig ved at jeg har flyttet rigtig mange gange i mit liv.
Kan huske at jeg dengang jeg fik min lejlighed her, belært af erfaring, sagde at denne her lejlighed kun var midlertidig.
Men tiden gik.
Og det gik hen og blev det sted jeg har boet længst tid.
Men nu er det ved at være slut.

Fra oktober af så bor vi en nyistandsat lækker lejlighed.
Vi får alle meget mere plads end vi er vant til.
Oprindelig var det 2 lejligheder som nu er slået sammen til en stor.
Lejligheden ligger i et hus der er bygget i 1932.
Faktisk er det kun 15 min gang herfra, men vi kommer tættere på byen.

Til lejligheden hører haven og havestuen.
Og det er allerede besluttet at Alexanders konfirmation blir holdt derude.

Jeg kan slet ikk beskrive hvor meget jeg glæder mig til det hele.
Den firnulige altan, det pæne køkken, de flotteste trægulve jeg nogensiden har set.
Og så alt det lys der er der.
Uh det blir bare godt, og oveni har vi fået lov til at have vores katte med.