Livet består af valg og fravalg

Nogle mennesker flytter hjemmefra, er fornuftige, får sig en uddannelse og senere et job.
De møder så en de måske gifter sig med, får villa, vovse og volvo.
Når alt så er godt etableret så får de børn og lever lykkeligt til deres dages ende.

Ikke at der behøver at være noget som helst galt med overstående.
Mit liv er bare en del anderledes. Ok, jeg har ejet bil og hus og hund.
Jeg har været gift. Udannelse har jeg været igang af flere omgange.
Men intet af overstående bragte tilfredshed og lykke.

Rent uddannelse og jobmæssigt har jeg i andres øjne flakket en del rundt.
“Hvorfor i al verden gør du ikk dine uddannelser færdige?”
Nogle har måske set det som dovenskab.
Jeg ser det udelukkende som valg der ikk var de rette.
Hvorfor fortsætte noget som føles forkert?

Det er lidt det samme som det der spørgsmål med hvorfor jeg stadig er single.
“Hvorfor er du stadig single..det er da trist”
Hvordan kan det være trist hvis jeg ikk er ulykkelig?
Handler det kun om at man bare skal være et par? For hver en pris?
Det i sig selv synes JEG faktisk er trist.

En klog kvinde sagde engang at 30erne var nogle af de bedste år at leve.
Jeg tror, uden helt at vide det, at det hænger sammen med at man deromkring begynder at tage nogle valg helt udfra hvad man selv har lyst til. Efter ens egne behov og lyster.
Jeg kan ikk svare på hvordan 40erne og fremefter bliver.
Spørg mig til den tid.
Men ligenu i det her stadie af livet er jeg godt tilfreds.