The Lord of the Rings in Concert

Posted by Cecilia Nova on April 17th, 2009 filed in bla bla

Det er jo ingen hemlighed at jeg er ret så vild med alt hvad der har med The Lord of the Rings at gøre.
Om det så er Tolkiens velskrevne bøger, filmene eller musikken derfra.
For lang tid siden fandt jeg ud af at man kunne komme til koncert her i landet hvor DR´s UnderholdningsOrkester ville spille musikken fra filmene, og samtidig havde de også lavet et bud på hvordan musikken til Hobitten kunne blive. Div. danske kunstnere ville optræde og alt i alt lød det bare rigtigt godt.
Min bror tilbød mig en billet dertil som julegave. Men inden jeg fik den, viste det sig at Barbara havde to billetter dertil som jeg kunne få.
Jeg valgte naturligvis at tage min bror med. Han er også en stor fan.

Vi mødtes så den weekend hvor koncerten skulle være, i København. Jeg var taget fra Randers og han fra Switzerland. Inden da havde min bror bestilt hotelværelse til os.  Vi dappede lidt rundt i hovedstaden og gloede butikker og fik noget at spise. Tilbage til hotellet og klæde om, og så ellers afsted til koncerthuset i DRbyen. Flot var det! Og helt nyt.
Vi fandt vores pladser og sad og læste i programmet inden musikken startede.
Der stod at Christopher Lee skulle læse op,..jaja tænkte vi og var enige om at de nok bare havde hans stemme på bånd. Christopher Lee spiller Saruman, den onde troldmand, i The lord of the rings triologien.
Vi blev MEGET overraskede da han trådte ind i salen, og læste højt af bøgerne imens musikken spillede.
Den mand har en meget speciel stemme. Uha!

Howard Shore har komponeret musikken til alle tre The Lord of the Rings film, og når man som hardcore fan, som jeg, har set filmene utallige gange og også hører musikken, så er det en ubeskrivelig opleves at høre musikken live. Der er så mange følelser i den. Og jeg kan sidde og vide præcist hvad der sker hvornår i filmene, alene ved at høre musikken.
Første halvdel var forslag til Hobitten, det var således noget musik vi ikke havde hørt før, men stadig var det godt. Anden halvdel var så musikkken vi kendte fra filmene. Man blev helt opslugt af det, jeg sad med gåsehud og tårer i øjnene det meste af tiden.
Det var intet mindre end genialt!
Og bagefter fik min bror taget et billede af mig og Aragorn..godt nok kun en papfigur men alligevel.

Efter koncerten tog vi på casino og tabte penge. Desvære, kunne nu ellers have været blæret hvis vi havde vundet en masse. Men det var sjovt.
Dagen efter gik vi igen rundt i kbh og kiggede og så drog vi ellers hver hjem.
Det var en super god weekend!

Leave a Comment