Tid til et lille eventyr

Der var engang en kvinde, ja lad os bare sige hun var i sin bedste alder, hvilket i det her tilfælde må være i 30erne..
Nå men hun var dybest set godt tilfreds med livet. Hun boede godt,var lige flyttet til en lækker lejlighed, børnene trives og hun havde nogle søde venner. Kort og godt var hun på et stadie hvor hun hvilede i sig selv og nød livet.
Folk omkring var dog begyndt at komme med små bemærkninger om hvorfor hun ikke havde kærligheden i sit liv. Ikke den kærlighed som børnene eller familien kan give, men den kærlighed som en mand kunne give hende. Svaret var altid at det var for besværligt, og når nu hun ikke havde haft det store held med de andre, ja hvorfor så ikke bare nyde livet og være tilfreds. For det var hun. Mente hun ihvertfald.

I samme by boede en mand. På samme måde gik han også rundt og var dybest set tilfreds med det hele.
Hans børn havde det godt og han havde nogle gode venner og en rar familie.
En dag var han sammen med sin ven over ved det hus , som vennen ejede. Sjovt nok var det samme hus som føromtalte kvinde havde lejet en lejlighed i. De møder hende nede i gården, hvor hun snakker med vennen om et badeværelses gulv der skal laves.
Bagefter siger han til vennen at han synes hun så sød ud og at han godt kunne tænkte sig at lære hende nærmere at kende. Vennen siger til ham at så må han gøre noget ved det.

Kvinden går og venter på at udlejeren skal komme og lave hendes badeværelses gulv.

 En dag ringer vennen og siger til ham at han skal over og lave gulvet og spørger om han vil med, klart han vil!

Udlejeren kommer og har en af sine venner med. Hun undrer sig en del, for hendes badeværelse er ikke ret stort. “Hvordan i al verden skal de dog kunne være to voksne mænd derude? ”
Nå, udlejeren laver gulvet og imens snakker hun med ham den anden. Han var i grunden en flot fyr, og lød til at være lige så sød som han så godt ud. Men ok, det er hendes udlejeres ven, så hun vil ikke have noget klinket der. De går igen efter gulvet er lavet og hun forsøger at slå fyren ud af hovedet.

Nu havde han så snakket mere med hende, og hun virkede faktisk lige så sød som han syntes ved første øjekast. Men hvordan griber man det lige an. Han havde spurgt sin ven om han vidste mere om hende, specielt om han vidste om hun havde en kæreste…

Nogle uger efter sad hun og læste i en bog. Det skal nok lige nævnes at det var en bog om magi,..
Hele lejligheden flød og hun havde bestemt ikke gjort det vilde ud af sig selv.
Og så ringede det på døren.
Udenfor stod udlejerens ven. Ham hun havde snakket med i køkkenet. Først troede hun at han var kommet for at lave noget i lejligheden. Hun fattede ikke en brik. Var der en besked hun var gået glip af, eller måske havde glemt?
Han spurgte lidt forsigtigt om han måtte komme indenfor. Joh..det måtte han vel, hvis der skulle laves noget ville det jo være dumt at sige nej.

Hans hjerte bankede vildt. Hun stod der og kiggede underligt på ham. Nå det måtte jo bære eller briste.

“Jeg kommer sådan set for at spørge dig om noget, men det er altså lidt svært at få sagt”
Han stod og trådte sig selv lidt over tæerne, og smilede.
“Jeg vil sådan set høre om du har en kæreste, og hvis du ikke har, om du så kunne tænkte dig at få en, eller om du til en start har lyst til at drikke en kop kaffe med mig og lære mig lidt at kende?”
Klart hun gerne ville drikke kaffe med ham, hun havde jo tænkt en del på ham, så hvorfor dog ikke?
Han virkede sød, og han så godt ud. Hun sagde pænt ja tak.

Og sådan gik det til at kvinden endte op med at sige ja til både kaffe og kæreste.

Se det var jo et rigtigt eventyr!
Og så siger de kloge ellers at man ikke bare skal sidde i sin stue og vente på at Helten banker på døren og scorer en, for dét vil ALRDIG ske!!