Ih altså
Posted by Cecilia Nova on March 2nd, 2010 filed in Kattens guldkornDamemennesket har været ude og købe kattemad til mig, en ti kilos sæk blev det sørme til! Må ærligt indrømme det er for galt hun har stillet den så jeg ikke selv kan nå den.
Hun er iøvrigt ret godt tilfreds, noget med noget fransk undervisning der nu kan tages som fjernstudie, ak ja hvad ved en kat om den slags?
I stedet for alt det der studie halløj hun går til, så burde hun blive hjemme og nusse en kat! Og så regner hun endda med at det kommer til at tage flere år før hun er færdig med at studere! Jeg mener..flere år bare for at komme til at rode i noget jord, eller stå på et støvet museum og dele ud af sin tørre viden. Man fatter det jo ikke!
Ovenikøbet så taler Damemennesket og Mandfolket om at tage ud og rejse. Ud og kigge på nogle ruiner, ej de er vist ikke rigtige kloge! Men som de ynder at sige for tiden: “Rom blev ikke bygget på en dag” Hvad dét mon så hentyder til, aner jeg ikke. Det gode er at alle ungerne og Mormoren skal passe os dyr! Det ser vi frem til.
For nogen tid siden fik Mandfolket ellers tårerne frem i Damemenneskets øjne. Han tilbød hende en stor flot guldring, som hun takkede pænt ja tak til. Så nu suser de vist rigtig rundt på en lyserrød sky. Synes sådan set bare de skulle tage og få skiftet kattebakken. Den lugter lidt..og det er ikke mig, men den anden kat der har fået den til at lugte………
Leave a Comment